Jenson Button var hurtigste mand i den første træning til Kinas Grand Prix. McLaren Mercedes-køreren rundede Shanghai-banen i 1:36,677. Nico Rosberg ender som toer foran den anden McLaren med Hamilton – alle tre samlet inden for en tiendedel af et sekund.

Michael Schumacher slutter firer, dog otte tiendedele efter, foran Sebastian Vettel og de to Renault F1 med Kubica som sekser og Petrov som syver. Mark Webber, Adrian Sutil og Felipe Massa runder top ti af, hvor Jaime Alguersuari igen viser god form med en 11. bedste tid.

Den unge spaniers teamkammerat, schweiziske Sebastien Buemi, fik noget af en forskrækkelse i træningen. Med seks minutter igen af træningssessionen brød forhjulsophænget sammen på Toro Rosso-raceren, så Buemi blev passager i en bil uden forhjul. Buemi endte i barrieren med relativt lav fart, mens et af de løsrevne forhjul fløj op på tilskuerpladserne – heldigvis uden at ramme personer.

Ferraris motorproblemer fortsætter tilsyneladende, da Fernando Alonso blot nåede seks omgange uden at sætte en tid, før teamet måtte trække ham i garagen og arbejde på motoren.

Anden træning fortsætter klokken 8.00 dansk tid.

Tiderne fra første træning til Kinas Grand Prix 2010:

1 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:36.677
2 Nico Rosberg Mercedes GP 1:36.748
3 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:36.775
4 Michael Schumacher Mercedes GP 1:37.509
5 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:37.601
6 Robert Kubica Renault 1:37.716
7 Vitaly Petrov Renault 1:37.745
8 Mark Webber RBR-Renault 1:37.980
9 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:38.008
10 Felipe Massa Ferrari 1:38.098
11 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:38.161
12 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:38.375
13 Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari 1:38.421
14 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:38.569
15 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:38.618
16 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:38.678
17 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:39.939
18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:41.531
19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:41.779
20 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:41.830
21 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:42.181
22 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:43.875
23 Karun Chandhok HRT-Cosworth 1:43.949
24 Fernando Alonso Ferrari No time

Foto: Vodafone McLaren Mercedes