Den regerende franske mester i rally tog sejren i Rally Monte-Carlo nr. 100. Bryan Bouffier og Xavier Panseri tog det helt rigtige dækvalg fredag og grundlagde der sejren i 2011-udgaven af det legendariske rally.
Bouffier, der kører i en Peugeot 207 S2000 tilmeldt af Peugeot France, kunne lade sig hylde på havnen i Monaco for sejren foran belgiske Freddy Loix/Frederic Miclotte i Skoda Fabia S2000. Britiske Guy Wilks kørte nærmest fejlfrit til en tredjeplads, der dog ikke faldt helt uden hjælp.
Det nederste podietrin tilhørte nemlig LMS-mesteren Stepháne Sarrazin, men det franske multitalent kører kun få løb i årets udgave af IRC, og overlod tredjepladsen til Wilks på sidste specialprøve.
Francois Delecour viste stor styrke og tog endda en enkelt sejr undervejs, men på sidstedagen især mistede motoren effekt. Delecour kunne dog køre en femteplads hjem foran den regerende IRC-mester Juho Hänninen.
Norske Petter Solberg lå på en syvendeplads, selvom Peugeot-køreren havde været en dominerende faktor onsdag. Torsdagens sneramte prøver, der for alvor splittede feltet op, kostede dog meget tid for den karismatiske, tidligere verdensmester. Uheldet ramte dog for alvor på sidste specialprøve. Blot 13 kilometer før mål svigtede generatoren i normandens spritnye Peugeot 207, og en ærgerlig exit var en realitet.
Toppen i IRC i Rallye Monte-Carlo 2011:
1 Bryan Bouffier (FRA)/Xavier Panseri (FRA) Peugeot 207 S2000 3h32m55.7s
2 Freddy Loix (BEL)/Frederic Miclotte (BEL) Skoda Fabia S2000 +32.5s
3 Guy Wilks (GBR)/Phil Pugh (GBR) Peugeot 207 S2000 +1m19.7s
4 Stephane Sarrazin (FRA)/Jacques-Julien Renucci (FRA) 207 S2000 +1m21.9s
5 Francois Delecour (FRA)/Dominique Savignoni (FRA) 207 S2000 +1m22.4s
6 Juho Hanninen (FIN)/Mikko Markkula (FIN) Skoda Fabia S2000 +1m29.3s
7 Nicolas Vouilloz (FRA)/Benjamin Veillas (FRA) Skoda Fabia S2000 +4m47.8s
8 Jan Kopecky (CZE)/Petr Stary (CZE) Skoda Fabia S2000 +7m45.9s
9 Giandomenico Basso (ITA)/Mitia Dotta (ITA) Peugeot 207 S2000 +8m46.0s
10 Toni Gardemeister (FIN)/Tomi Tuominen (FIN) Peugeot 207 S2000 +9m09.0s
IRC Production Cup: Florian Gonon (SUI)/Sandra Arlettaz (SUI) Subaru Impreza WRX
IRC 2WD Cup: Pierre Campana (FRA)/Sabrina de Castelli (FRA) Renault Clio R3
Foto: IRC