Mens Brawn GP er stukket af med begge sejre i de to første løb, kæmper McLaren og Ferrari mod henholdsvis mangel på downforce, disciplinære straffe fra FIA og fejlslagne strategier.

Men Ross Brawn, hjernen bag Brawn GP og Jenson Buttons to sejre, lader sig ikke forblænde af den nye verdensorden i F1.

Brawn GP (Honda F1 på daværende tidspunkt) var ét af de teams, de hurtigt droppede at fortsætte udviklingen af 2008-bilerne, mens McLaren og Ferrari skruede op for udviklingen for at sikre sig VM-titlerne.

– Det reflekterer, hvad der er foregået det sidste år eller to. Det er jo forståeligt, at McLaren og Ferrari ikke lige midt i mesterskabskampen kunne skifte fokus til næste sæson, siger Ross Brawn til Autosport og hentyder til de omfattende regelændringer op til denne sæson.

– For os var det ikke engang nogen smart beslutning, det en meget nem beslutning. Vi havde ikke en god bil, så hvorfor spilde tid på den? For dem var det en meget sværere beslutning, men de er begge meget stærke og fantastiske udviklingshuse, så de skal nok finde ud af det, siger Brawn.

– De betaler nu prisen for at have vundet mesterskabet sidste år. Normalt udvikler man på bilen, og hvis den bil vinder mesterskabet, så fortsætter den bil i det næste mesterskab også, så det er ikke spildt arbejde, siger Ross Brawn.

Foto: Brawn GP