Efter flere uger med spekulationer omkring Sébastien Bourdais fremtid i Toro Rosso teamet, er det nu officielt. I en kort pressemeddelelse oplyser Toro Rosso teamet at de opsiger deres kontrakten med Sébastien Bourdais med øjeblikkelig virkning. Sebastien Bourdais ankom til teamet som dobbelt Champ Car World series mester og både teamet og ham selv havde da også store forventninger til samarbejdet. Årsagen opgives dog alligevel til at være manglende indfrielse af teamets forventninger til Sebastien Bourdais’ præstationer i 2009 sæsonen.
Det er endnu ikke meldt officielt ud hvem der skal overtage pladsen i Toro Rosso raceren, men bedste bud ligner lige p.t spanieren Jaime Alguersuari som er regerende mester i det Britiske formel 3 mesterskab. Men også spændende emner som Valentino Rossi, og Sebastian Loeb har været nævnt i kulisserne, men regnes dog ikke som seriøse bud til at overtage allerede i 2009 sæsonen.
Det blev til 27 Grand Prix løb for den dobbelte Champ Car World Series mester og han nåede at score 6 VM point i løbet af de 27 løb, og han sluttede 2008 mesterskabet på 17. pladsen og er pt. placeret på 15. pladsen i 2009 mesterskabet.
Foto: Toro Rosso