12. Galæblehveps

Egetræer er hjemsted for flere galler end noget andet træ i Danmark

Galler beskytter galhvepses og andre insekters larver mod fjender

Galler er en form for godartede svulster

Et godt egetræ er den perfekte jagtmark, hvis man skulle være interesseret i galler. Det er et særpræget fænomen, en slags godartede svulster kunne man kalde dem. De dannes ikke kun på egetræer, men på en lang række forskellige plantearter, når en galledanner, det kan være en myg, en mide, en flue eller en galhveps, lægger æg på den pågældende plante. Sammen med æggene får planterne en dosis falske væksthormoner, der narrer dem til at lave en ekstra kugle eller skive af plantevæv, som galledannerne kan bo indeni. Her er de godt beskyttet mod fjender, og de er omgivet af mad til alle sider, så de bare kan spise gallen indefra.

Der findes mange forskellige slags galler, og de ser alle sammen så tilpas forskellige ud, at man kan artsbestemme den ansvarlige bare på udseendet af gallen. Gallerne går fra små skiveformede linsegaller og knapgaller, der er forsynet med et hul i midten, over til den festligt rød- og hvidstribede dannebrogsgalle og den farligt udseende morgenstjernegalle. Der er ananasgallen, som får bladknopperne til at ligne små ananas, og indtil flere typer galler, der forvrider træernes agern, så de får mærkelige udvækster.

De to største arter er de grå kartoffelgaller og de brune kuglerunde galæbler, der er på størrelse med cherrytomater. Den sidste type skyldes de små galæblehveps, sorte sammentrykte hvepse med orange bagkrop. De store galæbler er meget iøjnefaldende. De sidder typisk på bladene, ofte 2-3 stykker tæt sammen, så de vrider bladet helt ud af facon. Udover galhvepsenes egne larver er galæblerne ofte hjemsted for en række forskellige snyltere og såkaldte inkviliner, insekter der bare flytter ind i gallerne uden i øvrigt at forstyrre.

Gå på opdagelse rundt om egetræet og se om I kan finde spor af galler!