Rubens Barrichello topper første frie træning op til Monacos Grand Prix. Med tiden 1:17,189 var brasilianeren lidt over tre tiendedele hurtigere end sin landsmand Felipe Massa. McLaren-Mercedes-parret Hamilton og Kovalainen havde også en god formiddag og slutter som treer og firer.

Fernando Alonso og Mark Webber runder top ti af, mens australierens teamkammerat, VM-treeren Sebastian Vettel, er længere nede i rækkerne efter et motorhavari.

Vettels formodede motorhavari var eneste dramatiske element i træningen, hvor det var tydeligt, at det gælder om at få så meget tid på banen som muligt. Før det grønne lys ved pitexit blev tændt, holdt bilerne i kø for at komme ud på banen.

Toyotas Timo Glock var blandt pacesetterne tidligt i sessionen, men Toyota-duoen ender på de to sidste pladser.

Tider fra formiddagens træning:

1 Barrichello, Brawn-Mercedes, 1:17.189        
2 Massa, Ferrari, 1:17.499
3 Hamilton, McLaren-Mercedes, 1:17.578 
4 Kovalainen, McLaren-Mercedes, 1:17.686
5 Raikkonen, Ferrari, 1:17.839
6 Nakajima, Williams-Toyota, 1:18.000
7 Rosberg, Williams-Toyota, 1:18.024
8 Button, Brawn-Mercedes, 1:18.080
9 Alonso, Renault, 1:18.283
10 Webber, Red Bull-Renault, 1:18.348
11 Buemi, Toro Rosso-Ferrari, 1:18.695
12 Piquet, Renault, 1:19.204
13 Vettel, Red Bull-Renault, 1:19.233
14 Bourdais, Toro Rosso-Ferrari, 1:19.255
15 Fisichella, Force India-Mercedes, 1:19.534
16 Kubica, BMW-Sauber, 1:19.560
17 Heidfeld, BMW-Sauber, 1:19.579
18 Sutil, Force India-Mercedes, 1:19.600
19 Glock, Toyota, 1:19.698
20 Trulli, Toyota, 1:19.831

Foto: Brawn GP