Rubens Barrichello holdt på helt til slut og snød Lewis Hamilton og McLaren-Mercedes for sejren i Europas Grand Prix på bybanen i Valencia. En fejl ved Hamiltons sidste pitstop betød, at Barrichello kunne overhale briten og sikre sejren til et ellers trængt Brawn GP-hold.

Indtil da havde Hamilton været klart bedst i Valencias gader. Men ved andet pitstop var mandskabet ikke klar med alle fire dæk, hvilket kostede mindst fem sekunder. Da Barrichello før pitstoppet var fire sekunder efter den regerende mester, kunne brasilianeren med et par hurtige omgange og et perfekt pitstop sikre sig sin 10. sejr i karrieren – og første sejr i fem år.

Kimi Räikkönen tog sidste plads på podiet foran Heikki Kovalainen, mens Nico Rosberg igen kørte et godt løb til en femteplads. Hjemmebanehelten Fernando Alonso blev sekser foran Jenson Button, der med et hurtigt andet pitstop kunne overhale titelrivalen Mark Webber. Australieren røg ved sit andet pitstop baglæns og måtte køre i mål på en skuffende niendeplads bag Kubica, der kørte et point hjem til BMW Sauber..

Med sejren og Webbers dårlige resultat er Barrichello tilbage på andenpladsen i VM. Sebastian Vettel udgik efter 24 omgange med teknisk defekt, hvilket sætter tyskeren endnu mere tilbage i VM-dysten.

De to nye kørere Romain Grosjean og Luca Badoer kom igennem på en 15. og 17. plads i et løb, hvor særligt Badoers tvivlsomme præstation nok vil blive debatteret i de kommende dage.

Resultatet fra Europas Grand Prix i Valencia:

1. Barrichello Brawn-Mercedes (B) 1h35:51.289
2. Hamilton McLaren-Mercedes (B) + 2.358
3. Raikkonen Ferrari (B) + 15.994
4. Kovalainen McLaren-Mercedes (B) + 20.032
5. Rosberg Williams-Toyota (B) + 20.870
6. Alonso Renault (B) + 27.744
7. Button Brawn-Mercedes (B) + 34.913
8. Kubica BMW Sauber (B) + 36.667
9. Webber Red Bull-Renault (B) + 44.910
10. Sutil Force India-Mercedes (B) + 47.935
11. Heidfeld BMW Sauber (B) + 48.822
12. Fisichella Force India-Mercedes (B) + 1:03.614
13. Trulli Toyota (B) + 1:04.527
14. Glock Toyota (B) + 1:26.519
15. Grosjean Renault (B) + 1:31.774
16. Alguersuari Toro Rosso-Ferrari (B) + 1 lap
17. Badoer Ferrari (B) + 1 lap
18. Nakajima Williams-Toyota (B) + 3 laps

Udgået:

Buemi, Toro Rosso-Ferrari (B) 42
Vettel, Red Bull-Renault (B) 24

VM-stillingen efter Valencia:

1. Button 72
2. Barrichello 54
3. Webber 51.5
4. Vettel 47
5. Rosberg 29.5
6. Hamilton 27
7. Raikkonen 24
8. Trulli 22.5
9. Massa 22
10. Glock 16
11. Alonso 16
12. Kovalainen 14
13. Heidfeld 6
14. Buemi 3
15. Kubica 3
16. Bourdais 2

Racemag følger op med reaktioner fra teams og kørere.

Foto: Brawn GP