Romain Grosjean ændrede gårsdagens tid i bunden af tabellen, til at i dag at være hurtigste kører i Barcelona.

Flere af Formel 1-feltets teams holdt fredag skiftedag, så der var en nye kørere i racerne – i dag deltog følgende kørere: Vettel (Red Bull), Alonso (Ferrari), Button(McLaren), Maldonado (Williams), Grosjean (Lotus), Hülkenberg (Sauber), Sutil (Force India), Ricciardo (Toro Rosso), Chilton (Marussia) og van der Garde (Caterham).

Vejrudsigten holdt stik, så fredag var der igen regn på banen, da anden dag af testen på Circuit de Catalunya gik i gang. Der blev lagt ud på Wet og sidenhen Intermediate-dæk, men allerede omkring middagstid var banen tørret tilpas op, at der blev skiftet til slicks.

Før frokostpausen lå tiderne lige tiderne omkring 1:26.000 – Jenson Button lige under og Adrian Sutil lige over.

Ferrari har testet en ny udstødning. Ifølge teamet skulle den først have været taget i brug senere, men udviklingsarbejdet er så fremskredent, at Ferrari allerede nu tester den. Den nye udstødning har et mere lodret fald på siden af sidepods, men skulle holde sig inden for reglementet, så der er ingen knæk på den.

Regnen har betydet at de sidste justeringer og afprøvning af forskellige set-ups, der passer til den enkelte kører ikke har kunne gennemføres som planlagt. Flere kørere såsom Sergio Perez og Mark Webber har også ladet kommentarer falde om at, testen og især vejrforholdene i Spanien ikke minder meget om nogle af løbene i sæsonens løb.

– Normalt omhandler den sidste test arbejdet mellem dig og ingeniøren for at finjustere bilen, og have et baseline set-up til Melbourne. Det er dybest set ikke muligt med vejret i dag og i morgen, udtalte Romain Grosjean efter torsdagens test.

Lotus-teamet havde på forhånd valgt, at Grosjean havde de to første dage i bilen, og trods prognoserne lovede regn de første to dage og tørt de sidste to, så har teamet ikke valgt at ændre deres kører line-up til testen.

Pirellis Paul Hembery har ligeledes været inde på, at Spanien på denne årstid fortsat er for koldt til pre-sæson tests.

– Jeg undrer mig over, hvorfor vi kommer her for at teste hver vinter.  I de sidste år har vi talt om at tage til Bahrain. Måske giver det mere mening, udtalte Pirellis Paul Hembery til La Gazzetta dello Sport.

Og Tysklands største bilmagasin Auto Motor und Sport er enig.

– Holdene har aldrig gået ind i en ny sæson så uforberedt, udtalte sagde Auto Motor und Sports ekspert Michael Schmidt.

Faktum er dog, at samtlige af Formel 1-feltets teams i hvert fald har haft samme betingelser til at forberede sig.

Halvanden time før fredagens afslutning satte Lotus Romain Grosjean hurtigste tid, og det var på Soft-dæk. Franskmanden fik dermed rettet op på torsdagens resultat, hvor han havde dårligste tid af alle. Jenson Button leverede næsthurtigste tid foran Pastor Maldonado i Williams. Fernando Alonso fokuserede mere på at få kørt sine programmer igennem end få sat hurtige tider – derfor slutter han tabellen af med dagens langsomste tid.

Fernando Alonso fik fredag kørt næstflest omgange med 102 af slagsen, og Nico Rosberg i Mercedes fik ialt tilbagelagt 120 omgange.

En halv time før dagens test sluttede begyndte det igen at regne, og tiderne blev derfor ikke forbedret.

Resultatet af fredagens test i Barcelona:

1.  Romain Grosjean        Lotus           1:22.716s                       88
2.  Jenson Button           McLaren       1:23.181s  + 0.465s    72
3.  Pastor Maldonado    Williams       1:23.628s  + 0.912s   75
4.  Sebastian Vettel       Red Bull         1:23.743s  + 1.027s    65
5.  Nico Hulkenberg       Sauber          1:23.744s  + 1.028s    79
6.  Adrian Sutil             Force India     1:24.215s  + 1.499s    62
7.  Daniel Ricciardo    Toro Rosso     1:25.483s  + 2.767s   61
8.  Max Chilton               Marussia      1:25.598s  + 2.882s  75
9.  Giedo van der Garde Caterham     1:26.316s  + 3.600s   48
10. Nico Rosberg        Mercedes          1:26.655s  + 3.939s   120
11. Fernando Alonso    Ferrari           1:27.878s  + 5.162s   102