Søndag løb en mand ind på banen – midt under Singapores Grand Prix. Det farlige optrin førte hurtigt til en anholdelse af manden, der viste sig at være en 27-årig britisk statsborger.
Baneløberen mødte i dag op i retten for at høre tiltalen, men var ikke i stand til at betale kautionen på 15.000 Singapore dollars (cirka 70.000 danske kroner), og har derfor fået sit pas inddraget af myndighederne.
Næste høring i sagen finder sted den 6. oktober. Briten risikerer ifølge motorsport.com at skulle i fængsel i op til seks måneder, ligesom han også risikerer at få en bøde på op til 2.500 Singapore dollars (cirka 12.000 danske kroner).



