Selvom mesterskabet er borte for Audi, så vil bilmærket stadig slutte sæsonen i god form. Sidste løb på Adria banen blev en våd fornøjelse, men alligevel vandt Audis Timo Scheider løbet, selvom han startede som nummer 15. Det giver den forsvarende mester håb for løbet i Kina

“At det er det sidste løb i sæsonen er god motivation. Det er også godt at vi før det sidste løb fik den sejr vi har håbet på så længe. Shanghai bliver endnu et hårdt løb. Jeg vil kæmpe og forhåbentligt levere et godt resultat i sæsonens sidste løb”, siger Timo Scheider inden løbet

Dr. Wolfgang Ullrich, Audis motorsports chef har også en kommentar til løbet:
“I de seneste løb har vi arbejdet os fremad, tættere og tættere på en sejr. På Adria fik vi endelig den sejr. Det giver et stort motivationsboost til hele holdet. Det boost håber vi, at vi kan bruge i Shanghai til at vise stærk form og forhåbentlig have chancer for sejren igen.”

Tre kan vinde mesterskabet

Mesterskabet er som skrevet ovre for Audi. Scheider har stadig en teoretisk chance for en tredjeplads samlet. Den chance er dog mest til stedet på papiret.

I stedet er det især to Mercedes kørere, der skal afgøre mesterskabet imellem sig. Det er canadieren Bruno Spengler og skotten Paul Di Resta. De to kørere har kun tre point imellem sig. Englænderen Gary Paffet har stadig mulighed for at vinde mesterskabet, men med ni point til vinderen og højest ti at score, ser det svært ud.

Paul Di Resta vurderer egne chancer forud for løbet:
“Brunos forspring er kun tre point, og det er ikke ret meget i DTM. Banens forløb betyder, at det bliver et hårdt og fysisk krævende løb, og overhaling skulle være muligt nogle steder. Både kører og bil bliver sat under ekstreme prøvelser, da der ofte og hurtigt skal skiftes mellem acceleration, bremsning og sving.”

Top 5 inden sidste løb:
1 Bruno Spengler (Mercedes) 66 points
2 Paul Di Resta (Mercedes) 63 points
3 Gary Paffett (Mercedes) 57 points
4 Timo Scheider (Audi) 47 points
5 Mattias Ekström (Audi) 35 points

Kvalifikationen kan ses på tyske ARD1 lørdag klokken 08:05 samt Canal+ Sport 1/2 samme tid. Løbet kan ses søndag fra klokken 08:05 på de samme kanaler. Og selvfølgelig kan du ses resultatet af både kvalifikationen og løbet her på Racemag kort tid efter det er overstået.

Foto: Audi Motorsport – Flytransport