I partnerskab med Red Bull er ikoniske Aston Martin vendt tilbage i F1, men også med nyheden om et bilprojekt med det lettere kryptiske navn “Project AM-RB 001” hvor Red Bull’s tekniske chef Adrian Newey, kommer til at spille en vigtig rolle.
Som en del af aftalen vil Aston Martins berømte logo være at finde på næsen af Red Bull’s biler, en placering som Nissans subbrand Infiniti tidligere har haft.
“Formel 1 er den ultimative scene for at udbygge kendskabet til Aston Martin, og partnerskabet vil give endnu mere når den bil vi i fælleskab arbejder på, kommer på vejene.” Udtaler Aston Martin’s CEO Andy Palmer.
Allerede sidste sommer arbejede på en tilbagevenden til F1, og specielt Force India var i flere samtaler vedrørende en rebranding som Aston Martin F1, men en aftale kom aldrig i stand, og derfor har Aston Martin måtte finde en anden indgang til det fine selskab, og som et naturligt led i at kunne “konkurrere” med Ferrari, McLaren og Mercedes på både banerne og på vejene.