Mark Webber slutter på toppen i anden træning forud for det britiske grand prix på Silverstone. Australieren slutter foran Fernando Alonso, der dog var knap 4/10 sekund efter.
Generelt blev det dog en god dag for Ferrari-teamet, der har haft store udfordringer på det seneste. I formiddagens træning afprøvede teamet nye dele og kørte løbssimulation, men i anden træning gik både Alonso og Felipe Massa efter den nye bagende a la Red Bull Racing.
Det kan være et skridt i den rigtige retning. I hvert fald er Felipe Massa fjerdehurtigst efter Sebastian Vettel, der havde problemer med den bløde compound.
Nico Rosberg er igen med oppe foran sammen med Michael Schumacher, der slutter sekser trods motorproblemer. Petrov, Hamilton, Sutil og Barrichello runder top ti af.
Lewis Hamilton havde større problemer med balancen i McLaren-Mercedes-raceren, og briten var af banen et utal af gange undervejs i træningen.
Tider fra anden træning følger.
Foto: Mark Thompson/Getty Images