For et par uger siden blev IndyCar sæsonen skudt i gang i St. Petersburg med Christian Lundgaard som otter og Christian Rasmussen på en 15. plads. Denne weekend skal anden afdeling køres, og det foregår hos The Thermal Club – en privatejet klub og bane beliggende i Californien ved Palm Springs.
Sidste år kørte IndyCar for første gang på banen, og der talte løbsresultatet ikke med i mesterskabet, men til gengæld fik det vindende team samt kører en samlet pengepræmie på omkring 1,7 mio. dollars. I år er reglerne ændret, og nu skal der køres for pointene frem for pengene.
Skal du følge de to danskere i IndyCar – Lundgaard og Rasmussen – kan løbet ses på Viaplay og TV3 Sport og følges via livetiming.
Tidsplan for The Thermal Club IndyCar Grand Prix 2025 (dansk tid)
Fredag d. 21. marts
Practice 1: kl. 23:30
Lørdag d. 22. marts
Practice 2: kl. 18:00
Qualifying: kl. 22:00
Søndag d. 23. marts
Warmup: kl. 16:00
Race: kl. 20:00
Foto: Penske Entertainment / Joe Skibinski