Fernando var lige ved og næsten til at vinde VM, men endte altså tre point efter Sebastian Vettel. Men når teamet skal evaluere deres sæson, så er de dog godt tilfredse.

– Jeg vil give denne sæson et ti-tal. Hvis vi skulle gentage disse 20 løb, så ville jeg ikke ændre spor, som teamet har gjort: ingen fejl, ingen mekaniske problemer, nul problemer ved pitstops og nul strategiske fejl, udtaler Fernando Alonso om sæsonen i 2012.

– Det er nemt, en hurtigere bil, men mest af alt vil jeg gerne se samme indsats og professionalisme som teamet har udvist, når det har reageret på vores oprindelige besværligheder, udtaler Fernando Alonso på spørgsmålet, om hvad han ønsker sig af 2013-sæsonen.

Felipe Massa havde en svær start på sæsonen, men leverede en fantastisk slutspurt og endte endda på podiet i det sidste løb.

– Det var meget følelsesbetonet for mig at komme på podiet på min hjemmebane. Jeg græd som en baby, da jeg tænkte tilbage på hvor svær denne sæson har været for mig – katastrofal til en start og meget konkurrencedygtig i den sidste del. Fernando skal være stolt over, hvad han har leveret i år – han var i stand til at vinde, når bilen ikke var perfekt og kæmpede helt til det sidste, også selvom hans bil ikke matchede hans konkurrenters. Hans sæson har virkelig været spektakulær, udtalte Felipe Massa om årsagerne til hans tårer på podiet, og om hans teamkollegas præstationer i årets sæson.

Ferraris præsident har flere gange i år været i fokus, især på grund af Felipe Massas manglende præstationer i første halvdel af sæsonen. Men også han er godt tilfreds, når han skal evaluere Ferraris sæson.

– Jeg er stolt af mit team. Vi kæmpede hele vejen til den bitre ende, og fik begge vores kørere på podiet i det sidste løb i sæsonen. Når du mister titlen med den mindste margin, så er der naturligvis noget man fortryder. Jeg vil gerne lykønske Fernando for det han har gjort i år – hans sæson har simpelthen været fantastisk, udtaler Ferraris præsident Luca di Montezemolo.

Ferraris teamchef Stefano Domenicali har holdt hovedet koldt sæsonen igennem, på trods af at teamet havde en noget langsommere bil i store dele af sæsonen.

– Sådan er sport og sådan kan det gå. At have tabt kørernes VM-titel to gange på tre år med den mindste margin gør virkelig ondt, det kan jeg garantere dig for. Nu vil jeg gerne takke alle, der har arbejdet hårdt dag og nat, både dem til løbene og i Maranello, for at opnå vores drøm, og jeg er stolt af dem. Til sidst vil jeg gerne sige tillykke til Sebastian, som er en stor modstander, udtaler teamchefen Stefano Domenicali om Ferraris sæson i år, og gav samtidig teamets officielle lykønskning til Sebastian Vettel .