Fernando Alonso var igen uheldig, da han i det britiske grand prix først fik en dårlig start og dernæst blev idømt en drivethrough-straf for overhalingen af Robert Kubica.
Spanieren skar ind over et sving i Vale i overhalingsforsøget – presset af Kubica, der ikke lod Ferrari-køreren få plads – og da spanieren ikke lod Kubica få pladsen tilbage, måtte han indkassere en dyrebar straf.
– Jeg fik en forfærdelig start – vi havde nogle problemer med koblingen – og så kom episoden med Kubica, som ramte mit løb mere, siger Fernando Alonso i en pressemeddelelse, men vil efter den seneste tids frembusen i medierne ikke vil sætte ord på hans mening om dommen.
– Jeg ønsker ikke at kommentere på dommernes beslutning. Teamet gjorde det korrekt, men instruktionen om at give pladsen tilbage kom, da jeg allerede havde overhalet en anden kører, og i mellemtiden satte Kubica tydeligt farten ned før han udgik, siger Alonso, der blev dobbelt ramt af straffen.
– Oven i det kom straffen på samme tid som safetycaren, så fremfor at miste nogle placeringer, mistede jeg omkring 12. Selv med min svære start er jeg overbevist om, at jeg kunne have sluttet treer, men i stedet tager jeg tomhændet hjem, siger Alonso.
Foto: Scuderia Ferrari