Jaime Alguersuari er fredag blevet bekræftet som kører i Toro Rosso også i 2010. Dermed får den unge spanier, der afløste Sebastien Bourdais midtvejs i 2009-sæsonen, nu en fuld sæson i Formel 1.

– Taget i betragtning af, at han fik sin debut midtvejs i 2009 ved det ungarske grand prix, uden nogen forudgående tests, så gjorde han det godt og gjorde fremskridt gennem den anden halvdel af året, med en moden tilgang taget i betragtning, at han stadig kun er 19 år, siger teamchef Franz Tost.

Franz Tost bliver igen chef for den unge duo Buemi/Alguersuari i F1

– Denne sæson bliver igen en stejl læringskurve, da alle baner i første del af sæsonen vil være nye for ham. Jaimes kontrakt bekræfter også vores commitment til at føre talenter fra Red Bull Junior Teams program for unge kørere frem, siger Tost videre.

Der er endnu ikke klarhed over, hvorfor bekræftelsen af Alguersuaris kontrakt har ladet vente på sig.

Fotos: Peter Fox/Mark Thompson/Getty Images