Rebellion har ikke lagt skjul på at det har været lidt svært for dem, at komme igang  med 2015 sæsonen. Teamet havde meldt ud at de ville komme til hele World endurance championship, men allerede inden sæson starten måtte de kapitulere.

Teamet bygger lige nu to nye Rebellion R-One LMP1, ved at ombygge deres 2014 LMP1. Den første 2014 bil ankom til Oreca i sidste uge, sammen med et hold af Rebellion teknikere.

Bilen der bygges er faktisk ikke en helt ny LMP1 bil, men en ombygning af 2014, og formålet med at være hos Oreca, er at få ombygget den første bil. Den største udfordring ved at bygge den ny bil, er at fjerne indsugningen som sidste sæson lå på taget af bilen. Denne indsugning behøver bilen ikke mere, da Toyota V8 motoren udskiftes med en AER.

Ud over fjernelse af indsugningen, kommer du ikke til at se mange andre visuelle ændringer. Under huden på bilen er der dog sket rigtigt mange ting. Toyota V8 suge motoren er røget ud, og ind kommer en AER P60, som er en V-6 GDI twin-turbo motor, og den motor vejer kun 115 kilo.

aer-p60-image
AER P60 Motor

Den 11. Maj kommer der repræsentanter fra FIA på besøg hos Oreca, som en del af homologerings processen. Samme dag ankommer den anden 2014 bil til Oreca, som også skal ombygges.

Den bil som lige nu er ved at blive bygget om, skal ud og testes på Paul Ricard den 21/22 Maj. Efter denne test, pakker Rebellion Racing deres lastbiler, og de to Rebellion R-One LMP1 og drager imod Le Mans for at deltage i den officielle testdag,

Ved testen på Paul Ricard kommer Rebellion Racing til at undvære Nicolas Prost, Nick Heidfeld og Daniel Abt, da de tre skal ud og køre Formula E.

Rebellion Racing er overbevist om at teamet og bilerne bliver klar til Le Mans, og hereafter den resterende del af FIA WEC sæsonen.

Jeg forstår slet ikke at Rebellion Racing er så sent ud med deres ombygning af bilen. Det virker helt ærligt væsentligt useriøst , med to testdage, og én bil som forberedelse til 24 timers løbet på Le Mans. Selvom jeg tidligere har været stor tilhænger af Rebellion, så virker denne forberedelse bare ikke seriøst nok, til at jeg kan tage dem alvorligt op imod Le Mans.

Tror du at Rebellion kan gennemføre 24 timers løbet på Le Mans?

 

Har du lyst til at deltage i debatterne omkring Le Mans, så besøg den danske Facebook gruppe for Le Mans fans