Dagene omkring den 1. maj handler for de flestes vedkommende om politik.
På Racmag har disse dage dog en helt anden betydning. Tilbage i 1994 mistede motorsporten to store personligheder med en dags mellemrum – nemlig Formel 1-legenden Ayrton Senna og østrigeren Roland Razenberger.
Begge mistede de livet som følge af meget voldsomme ulykker på Imola-banen i Italien. De to kører blev kun 34 år.
Med tre verdensmesterskaber i 1988, 1990 og 1991 og utallige topresultater indskriver Senna sig som en af verdens bedste racerkører – mange vil sige den bedste Formel 1-kører til dato.
På Sennas omfattende rekordliste står der bl.a. noteret 162 løb, 41 sejre og utallige sekundære placeringer spredt ud over 11 sæsoner.
Når man siger Senna, kommer man automatisk også til at tænke på Østrigs Roland Ratzenberger, der dagen før Sennas uheld i Tamburello-svinget, ligeledes omkom efter en meget voldsom afkørsel.
Ratzenberg nåede kun at køre tre Formel 1-løb.
Nedenfor kan man gense et af Sennas mesterstykker. Klippet stammer fra tyske grand prix tilbage i 1993.
Hvad er dit særlige Senna-minde?
https://youtu.be/-wSkil4acz0



