Ca. 85 kilometer uden for Malaysias hovedstad Kuala Lumpur ligger racerbanen Sepang, hvor årets andet Formel 1 Grand Prix finder sted i denne weekend. Vanen tro var det i dag tid til at få afviklet kvalifikationen, og det skete under særdeles våde forhold.
Efterhånden som Q1 blev kørt til ende, trak mørke uvejrsskyer længere og længere hen over banen fra sydøst. Da Q2 gik i gang var der derfor kø i pitten. Alle ville ud og sætte en hurtig tid, inden himlen åbnede op for de rigtig store sluser. Man havde da også kun kørt i et par minutter, da regnen begyndte at falde, og der gik ikke mange sekunder, før asfalten på Sepang var omdannet til en syndflod. Det voldsomme vejr betød også, at Q3 først blev udskudt i 15 minutter og herefter 15 minutter mere.
Q1:
Efter 18 minutter blev de første kørere sorteret fra. Ikke overraskende var de to Manor Marussia-kørere i blandt de frasorterede. Will Stevens fik ikke en gang sat en tid.
Nedturen fortsætter for McLaren. Godt nok har det legendariske Formel 1 hold udtalt, at bilen er godt og vel 1,5 sekund hurtigere end den var i Australien, men Button og Alonso formåede alligevel ikke at kvalificere sig til Q2. De skal derfor starte fra henholdsvis P17 og P18 i morgen.
Q2:
Vinderne af Q2 var dem, der var først til at sætte en hurtigt omgangstid. I det lotteri vandt Rosberg over Hamilton, Vettel over Räikkönen og Bottas over Massa. Foruden at blive slået af sin holdkammerart, blev Räikkönen også slået af 9 andre kørere. Finnen skal derfor starte fra P11 i morgen. Ud over Räikkönen gik Maldonado, Hülkenberg, Perez, Sainz Jr. og Nasr heller ikke videre til Q3.
Q3:
Til Q3 havde man fundet regnvejrsdækkene frem. Stort set alle 10 kørere var ude på banen, da Q3 gik i gang efter 30 minutters forsinkelse.
Det kom bag på de færreste, at Hamilton tog pole position, men det var til gengæld mere overraskende, at Vettel tog P2 foran Rosberg.
Red Bull havde en god dag i dag, på trods af regnen. Det samme havde Max Verstappen i sin Toro Rosso racer. Den unge racerkører kan være godt tilfreds med at starte fra P6 i morgen.
Helt så tilfredse er Williams sandsynligvis ikke. Godt nok gik de videre til Q3, men med det fremskridt vi har set fra Williams i år og sidste år, kunne Bottas og Massa godt have kvalificeret sig bedre end p 7 og P9.
Med alt dette in mente, kommer morgendagens startgrid til at forløbe således:
- Hamilton
- Vettel
- Rosberg
- Ricciardo
- Kvyat
- Verstappen
- Massa
- Grosjean
- Bottas
- Ericsson
- Räikkönen
- Maldonado
- Hülkenberg
- Perez
- Sainz Jr.
- Nasr
- Alonso
- Button
- Merhi
- (Stevens)



