Det har i de seneste sæsoner været en voksende tendens, at nogle kørere i F1 kom med nye hjelmdesigns med meget korte mellemrum. Det vil FIA nu af med, for tendensen med de skiftende designs gør det svært at identificere køreren hurtigt på banen, skriver engelske Autosport.
FIA begrunder også det kommende forbud med, at det vil være bedre for markedsføringen, at kørerne holder fast i et design snarere end at skifte det ved hvert løb.
Dog vil reglen kun gælde for skift i sæsonen, og der kan derfor godt skiftes mellem to sæsoner.

Blandt de mest ekstreme tilfælde er Sebastian Vettel, der over sin karriere har nået at køre Formel 1 med omkring 60 forskellige designs.
Ifølge Autosport er forslaget allerede vedtaget i Formel 1’s kommission i Geneve i denne uge, og at det ventes ratificeret af FIA, således at reglen kommer i spil allerede i denne sæson.