Sahara Force India har ved et stort anlagt show i Soumaya Museum, Mexico City, løftet sløret for teamets nye racer, VJM08, for 2015-sæsonen i formel 1. Ved showet var det de to teamkammerater, Sergio Perez og Nico Hulkenberg, der afslørede det nye look.

Det ser ud til, at der har været travlhed i teamets kommercielle afdeling. De mest synlige forandringer var således en række nye sponsorer placeret synligt på bilen, herunder bl.a. NEC, ICT, Smirnoff og Claro. 

Technical Director Andrew Green udtalte ved præsentationen, at af de største tekniske nyskabelser tydeligst kunne ses på den forreste del af bilens chassiet og på næsen – ændringer der skal skabe mere down force.