Lewis Hamilton tog første stik i F1-finalen i Abu Dhabi. Den nuværende etter i VM var hurtigst i første frie træning.

Det var dog Nico Rosberg, der førte feltet an i store dele af sessionen, men briten overskyggede sin teamkammerat til sidst, da han satte tiden 1:43,476 – knebent foran Rosberg.

De to Mercedes AMG Petronas-kører var dog igen i en verden for sig på en relativt glat Yas Marina Circuit. Fernando Alonso var i sin sidste FP1 for Ferrari 1,6 sekunder efter Hamilton i front.

Sebastian Vettel var firer foran Daniel Ricciardo, mens Jean-Eric Vergne var sekser foran teamkammerat Daniil Kvyat. Valtteri Bottas sluttede som otter, selvom både han og teamkammerat Felipe Massa måtte sidde over i store dele af sessionen, da dele af deres sidepods rev sig løs.

Sergio Perez og teamkammerat Nico Hülkenberg rundede top ti af lige foran Kevin Magnussen. Teamkammerat Jenson Button sluttede som 17., efter teamet havde arbejdet store dele af sessionen på britens MP4-29.

Esteban Ocon var bedst blandt de nye ansigter, da F3-mesteren testede for Lotus F1 Team. 16. pladsen var resultatet, mens Adderly Fong var 19. i Sauber og Will Stevens var 20. og sidst i en afbrudt debut for briten.

Husk, du kan læse Peter Nygaards optakt til F1-grandprixet her.

Resultatet af første frie træning til Formula 1 Etihad Airways Abu Dhabi Grand Prix:

1 Lewis Hamilton Mercedes 1:43.476
2 Nico Rosberg Mercedes 1:43.609 0.133
3 Fernando Alonso Ferrari 1:45.184 1.708
4 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:45.334 1.858
5 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault 1:45.361 1.885
6 Jean-Eric Vergne STR-Renault 1:45.718 2.242
7 Daniil Kvyat STR-Renault 1:45.835 2.359
8 Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1:45.913 2.437
9 Sergio Perez Force India-Mercedes 1:45.983 2.507
10 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:46.030 2.554
11 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1:46.049 2.573
12 Kimi Räikkönen Ferrari 1:46.131 2.655
13 Felipe Massa Williams-Mercedes 1:46.549 3.073
14 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:46.556 3.080
15 Pastor Maldonado Lotus-Renault 1:46.711 3.235
16 Esteban Ocon Lotus-Renault 1:47.066 3.590
17 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:47.235 3.759
18 Kamui Kobayashi Caterham-Renault 1:47.971 4.495
19 Sergey Sirotkin Sauber-Ferrari 1:48.269 4.793
20 Robin Frijns Caterham-Renault 1:50.684 7.208