Mikkel Mac skifter for en weekend sin vanlige ELMS-Ferrari ud med en SEAT Leon Supercopa-racer.
Det sker, når han deltager i SEAT Leon Eurocup-finalen på Circuit de Catalunya.
Indsatsen sker i samarbejde med ELMS-kørerens vanlige team Formula Racing i Allerød.
– Jeg ser frem til en hård, men også spændende weekend, som vil kræve en del tilvænning, da jeg i mine tre forrige sæsoner med lukket bil udelukkende har kørt med baghjulstræk, lyder det i en pressemeddelelse.
Den tidligere DTC-kører skal kommer ud mod op til 30 konkurrenter i ens SEAT-racere med 330HK og 6 trins DSG-gearkasse.
Også Anders Fjordbach har deltaget i serien i løbet af sæsonen.



