Denne weekend går det løs med Japans Grand Prix – og Suzuka-banen er noget nær det, Jenson Button kalder sin hjemmebane. 

Briten skal giftes med sin langvarige kæreste Jessica Michibata, som kommer fra Japan (med canadiske aner), og Button har altid været stærk på Suzuka. Bliver det denne weekend, at Button svinger den interne McLaren-kvalifikationsduel i sin retning igen, eller kan Kevin komme tilbage efter et hårdt GP i Singapore? Peter Nygaard giver sine bud i denne optakt:

Suzuka-banens layout ligner umiddelbart ikke noget der passer den problematiske MP4-29 model, men jeg tror alligevel Kevin kan overraske og score en god håndfuld point: Der er tale om den måske sværeste bane i VM-kalenderen, og her burde et sultent naturtalent som Kevin Magnussen kunne sætte sig mere igennem end på mere almindelige baner.

Til gengæld er jeg ikke sikker på Kevin ’nakker’ teamkammerat Jenson Button under kvalifikationen for fjerde gang i træk: Englænderen er lidt af en Suzuka-ekspert, og leverer som regel et af årets bedste løb i Japan. I front tror jeg på Lewis Hamilton tager sin tredje sejr i træk.

Læs resten af bloggen og se, hvem F1-eksperten tipper som vinder her hos Bettingexpert.com.

Sådan køres Japans Grand Prix 2014 (dansk tid):

Fredag 3. oktober

Free practise 1 03.00-04.30
Free practise 2 07.00-0830

Lørdag den 4. oktober

Free practise 3 04.00-05.00
Kvalifikation 07.00

Søndag den 5. oktober

Race 08.00