Daniel Ricciardo tog sin anden sejr med en sen men overbevisende manøvre på den førende Fernando Alonso.

Løbet i Ungarn blev så dramatisk, som man kunne håbe på den relativt snævre Hungaroring. Et regnskyl kort før løbsstart gjorde banen våd, og alle kørerne startede løbet på intermediates.

Det åbnede op for forskellige strategier undervejs, hvor en af de største tabere blev polesitter Nico Rosberg.

Hen mod løbets slutning måtte tyskeren i pit igen, hvilket overlod initiativet til Fernando Alonso i front foran Lewis Hamilton og Daniel Ricciardo. Hamilton havde dog i den kaotiske startfase af løbet været af banen fra sin startposition bag Kevin Magnussen i pitlane og havde beskadiget frontvingen. Om skaderne var nok til at hæmme briten er uvist, men Hamilton var ikke i stand til at gå forbi Alonso i front trods massivt pres.

Daniel Ricciardo udnyttede de tos kamp til at gå forbi Hamilton i et frækt træk uden om i sving tre, hvor efter han gjorde kort proces med Fernando Alonso og røg forbi og kunne tage det ternede flag for anden gang i denne sæson – og i sin karriere.

Nico Rosberg var efter pitstoppet mere end tre sekunder hurtigere end førertrioen, men kunne ikke finde vej forbi en hårdt kæmpende holdkammerat og måtte nøjes med fjerdepladsen, så briten kunne lukke lidt af hullet til teamkammeraten.

Kevin Magnussen kom godt op gennem rækkerne, men modsat Lewis Hamilton forblev det uden point efter starten fra pitlane. En 12. plads blev det til danskeren.

Reaktioner følger.

Resultatet af Ungarns Grand Prix 2014:

1 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault 70 omgange
2 Fernando Alonso Ferrari +5.2 sek
3 Lewis Hamilton Mercedes +5.8 sek
4 Nico Rosberg Mercedes +6.3 sek
5 Felipe Massa Williams-Mercedes +29.8 sek
6 Kimi Räikkönen Ferrari +31.4 sek
7 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault +40.9 sek
8 Valtteri Bottas Williams-Mercedes +41.3 sek
9 Jean-Eric Vergne STR-Renault +58.5 sek
10 Jenson Button McLaren-Mercedes +67.2 sek
11 Adrian Sutil Sauber-Ferrari +68.1 sek
12 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes +78.4 sek
13 Pastor Maldonado Lotus-Renault +84.0 sek
14 Daniil Kvyat STR-Renault +1 omg
15 Jules Bianchi Marussia-Ferrari +1 omg
16 Max Chilton Marussia-Ferrari +1 omg
Ret Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari +38 omg
Ret Kamui Kobayashi Caterham-Renault +46 omg
Ret Sergio Perez Force India-Mercedes +48 omg
Ret Nico Hulkenberg Force India-Mercedes +56 omg
Ret Romain Grosjean Lotus-Renault +60 omg
Ret Marcus Ericsson Caterham-Renault +63 omg