Marco Sørensen satte fjerdebedste tid i den første træning, men topresultatet kunne Tech 1 Racing-køreren ikke helt følge op på i kvalifikationen til første løb i Formula Renault 3.5.
Nordjyden skulle desværre starte som 14., men fik i lørdagens løb kørt sig frem i pointrækkerne til en tiendeplads.
Dagens vinder var også den førende i mesterskabet, Carlos Sainz jr., som vandt foran landsmanden og sidste afdelings løbsvinder Roberto Merhi.
Anden kvalifikation – og løb – køres søndag.
Toppen i Formula Renault 3.5 på Nürburgring:
1 Carlos SAINZ DAMS 24
2 Roberto MERHI ZETA CORSE +4.154
3 Sergey SIROTKIN FORTEC MOTORSPORTS +9.951
10 Marco SØRENSEN TECH 1 RACING +27.184



