Kevin Magnussen fik igen modvind i F1, da han ellers længe var stærkeste McLaren-kort, indtil uheldene begyndte at ramme.
Fra en inspirerende start, hvor Magnussen forsøgte sig uden om på Toro Rossos Daniil Kvyat ind i Sainte Devote, gik det baglæns fra pitstoppet under anden safetycar-periode, hvor Jean-Eric Vergne blev lukket ud foran næsen på danskeren, så han måtte bremse hårdt for at undgå sammenstød. Vergne blev senere straffet for hændelsen, men det kostede tid for danskeren, der efter at have overhalet Vergne for tidligt, måtte lukke franskmanden tilbage igen – noget, Nico Hülkenberg udnyttede.
Dén plads fik danskeren aldrig tilbage. Tværtimod kunne blandt andre Jenson Button ærgerligt gå forbi danskeren kort før mål, hvor et endnu ukendt problem opstod på danskerens MP4-29.
Problemet sendte danskeren baglæns i rækkerne, så en optimistisk Kimi Räikkönen kunne forsøge sig inden om i hårnålen – dog med et noget sent og optimistisk forsøg, der resulterede i at begge måtte stoppe med næsten ind i barrieren.
– Selvom en masse gik imod os i dag – det lange stop grundet traffik i mit pitstop, den usikre udkørsel foran mig i pitlane og motorproblemet – jeg kan tage en masse med fra det faktum, at vores bil føltes virkeligt god. Det er virkeligt positivt: Det er måske svært at se ude fra, men det går fremad for teamet, siger Magnussen i en pressemeddelelse.
– Der var masser af små problemer – Jean-Erics team havde nok ikke beregnet hans release ordentligt – det er aldrig en kørers skyld – det er bare sådan noget, der sker. Og det var en skam, at jeg ikke fik gjordt min kamp med Nico færdig; jeg havde gemt mine dæk i forventning om, at Nico ville få det svært, men så fik jeg et problem med min motor, hvilket sendte mig bagud, siger han videre.
Kevin Magnussen sikrede sig trods problemerne et point. Danskeren satte igen hurtigste omgang sammenlignet med sin teamkammerat.



