Jan Magnussen og Antonio Garcia tog anden sejr i træk og kører sig dermed direkte tilbage i mesterskabskampen i GTLM-klassen i United SportsCar Championship.

Big Mag og hans spanske teamkammerat hos Corvette Racing startede for andet løb i træk på pole position på Laguna Seca natten til mandag dansk tid, men måtte undervejs kæmpe hårdt for sejren.

Garcia udnyttede en spinkel muliged for at overhale Risis Giancarlo Fisichella i front, da en hurtigere prototype skulle forbi de to biler. Her forblev Corvette #3.

Bag dem var der mere ballade. Michael Christensen blev i løbets indledningsfase uforskyldt involveret i et sammenstød, da en konkurrent efter afkørsel kom tilbage på banen foran danskeren. Sidst i løbet blev også medkører Patrick Long involveret i ballade, og Porschen sluttede en omgang efter den vindende Corvette.

Reaktioner og resultat følger