Lewis Hamilton har nu revancheret sig i den grad efter et skuffende australsk GP, hvor han måtte udgå efter pole position.

Efter sin anden pole position i træk kunne briten køre fra teamkammerat og det øvrige felt og vinde Malaysias Grand Prix uden på noget tidspunkt for alvor at være truet. Nico Rosberg slutter toer foran Sebastian Vettel.

Lewis Hamilton tager starten foran Nico Rosberg, der klemmer sig forbi Sebastian Vettel tæt mod pitmuren. Sebastian Vettel bliver klemt inde bag Rosberg lidt senere, og Daniel Ricciardo kan tage tredjepladsen fra sin teamkammerat – en plads, Vettel dog tager igen på fjerde omgang.

Efter at have dækket Rosberg hele vejen siden starten er Vettel tæt på på 34. omgang, da Rosberg øjensynligt bruger sine bagdæk mere.

På anden omgang bliver det til mindre sammenstød mellem Kimi Räikkönen og Kevin Magnussen. Umiddelbart ser det ud til, at finnen skærer ind forbi Magnussens frontvinge, men danskeren får straf på fem sekunder for hændelsen, der koster ny frontvinge til danskeren og nyt bagdæk til finnen.

Efter først et længere pitstop til danskeren fra niendepladsen, hvor danskeren har kunnet holde begge Williams-racere bag sig trods den beskadige frontvinge, får han ny frontvinge på, hvilket hjælper på tempoet. Magnussen havde med den beskadige vinge mistet godt og vel et sekund per omgang til teamkammerat Button.

Vel ude fra andet pitstop og straf på 25. omgang, efter 14 omgange på medium-dækkene, er Magnussen igen flyvende og sætter med to hurtige omgange løbets indtil da hurtigst omgang med 1:46,110.

Kevin Magnussen pitter på 40. omgang, og omgangen efter pitter Daniel Ricciardo fra P4. Dog får pitmandskabet ikke sat venstre forhjul fast, så australieren må skubbes tilbage fra midt i pitlane til boksen for at få hjulet sat fast. Omgangen efter mister Ricciardo så frontvingen, der formentlig er blevet beskadiget og flænser højre forhjul ovenikøbet. Dermed arver Magnussen endnu en placering og er så P9.

Andre højdepunkter er Nico Hülkenberg, der for andet løb i træk markerer sig og tager point for Force India med femtepladsen lige efter Fernando Alonso, der kunne tage placeringen fra tyskeren kort før mål. Jenson Button bliver sekser, men er i slutfasen truet af Felipe Massa i Williams. Dog melder Williams-teamet, at Bottas er hurtigere end Massa, og brasilianeren bliver bedt om at lade sin finske teamkammerat gå forbi – uden at han dog efterkommer teamordren.

Daniil Kvyat runder pointplaceringerne af i endnu et stærkt løb for Toro Rosso. Romain Grosjean og Lotus F1 Team får lidt opløftning og kommer i mål på 11. pladsen. På 13. pladsen kommer Kamui Kobayashi, der løbet igennem lå lige uden for pointplaceringerne for Caterham.

På listen over kører, der udgik er – udover Daniel Ricciardo – begge Sauber-kørere, der udgik med teknisk defekt med kort tids mellemrum, Jean-Eric Vergne, Jules Bianchi, Pastor Maldonado og Sergio Perez, der ikke kom til start.

 

Resultatet af Malaysias Grand Prix:

1 Lewis Hamilton Mercedes 56 omgange
2 Nico Rosberg Mercedes +17.3 sek.
3 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault +24.5 sek.
4 Fernando Alonso Ferrari +35.9 sek.
5 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes +47.1 sek.
6 Jenson Button McLaren-Mercedes +83.6 sek.
7 Felipe Massa Williams-Mercedes +85.0 sek.
8 Valtteri Bottas Williams-Mercedes +85.5 sek.
9 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes +1 omg
10 Daniil Kvyat STR-Renault +1 omg
11 Romain Grosjean Lotus-Renault +1 omg
12 Kimi Räikkönen Ferrari +1 omg
13 Kamui Kobayashi Caterham-Renault +1 omg
14 Marcus Ericsson Caterham-Renault +2 omg
15 Max Chilton Marussia-Ferrari +2 omg
Ret Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault +7 omg
Ret Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari +21 omg
Ret Adrian Sutil Sauber-Ferrari +24 omg
Ret Jean-Eric Vergne STR-Renault +38 oms
Ret Jules Bianchi Marussia-Ferrari +48 omg
Ret Pastor Maldonado Lotus-Renault +49 omg
DNS Sergio Perez Force India-Mercedes +56 omg

 

VM-stillingen for kørere

1 Nico Rosberg 43
2 Lewis Hamilton 25
3 Fernando Alonso 24
4 Jenson Button 23
5 Kevin Magnussen 20
6 Nico Hulkenberg 18
7 Sebastian Vettel 15
8 Valtteri Bottas 14
9 Kimi Räikkönen 6
10 Felipe Massa 6
11 Jean-Eric Vergne 4
12 Daniil Kvyat 3
13 Sergio Perez 1

 

VM-stillingen for konstruktører:

1 Mercedes 68
2 McLaren-Mercedes 43
3 Ferrari 30
4 Williams-Mercedes 20
5 Force India-Mercedes 19
6 Red Bull Racing-Renault 15
7 STR-Renault 7
8 Sauber-Ferrari 0
9 Lotus-Renault 0
10 Caterham-Renault 0
11 Marussia-Ferrari 0