Tom Kristensen tog for nyligt sine Audi-kolleger og -chefer med til sin fødeby og hjemstavn Hobro.

Her var de blandt andet forbi borgmesterkontoret for Mariagerfjord Kommune og forsøgte sig også med curling-sporten.

Det var et mindre, socialt indslag for Audi-teamet, inden det går løs med tests forud for 2014-sæsonen i FIA WEC og et forsvar af danskerens VM-titel fra sidste år.

– Vi er alle meget stolte, fordi du er født og opvokset her i Hobro, sagde borgmester Mogens Jespersen.

Det er første gang, Tom Kristensen, har sit team med hjemme i Hobro.

– Engang i mellem så laver vi andre ting end lige præcis at mødes på racerbanen. Og nu synes jeg det var på tide, at de ser, hvor jeg kommer fra, siger Tom Kristensen i indslaget.

Ralf Jüttner, manden, der fandt den danske racerkører og fik ham med til udlandet, var med i Hobro i dag.

– Jeg husker tydeligt, at det var en onsdag. Han kom ned til en prøvetur. Og fra start viste det sig, at han bare kunne køre og køre. Han var ikke vant til natkørsel, men tidtageren viste allerede første nat, at Tom Kristensen var utrolig hurtig. Det var et godt fund, siger chefen i Audi Team Joest.

Se indslag fra TV 2 Nord her: