Kevin Magnussen og Jensen Button får ikke en ny teamchef – endnu.
Selvom Martin Whitmarsh ikke har været på arbejde hos McLaren siden Ron Dennis trådte tilbage i spidsen af McLaren Group den 16. januar, så er teamet fortsat uden en decideret teamchef.
I dag er Eric Boullier som ventet bekræftet hos teamet – dog som racing director. Eric Boullier skal referere til en ny position, CEO i McLaren Racing, hvilket er et led i den omstrukturering, Ron Dennis har iværksat.
Hvem der bliver CEO i McLaren Racing er endnu uvist. COO Jonathan Neale indtager den position midlertidigt.



