Det ser godt ud for størstedelen af danskerne i Dunlop 24H of Dubai.
På nær Jan Magnussen og Ram Racing samt Racing Divas ser det mere end lovende ud med en time igen.
Jan Magnussens Ram Racing var i front samlet kort før halvvejsmærket, men det varede ikke længe, før uheldet ramte det britiske team. Ferrari #30 blev ramt af en konkurrent og fik flere skader, som dog kunne udbedres i pitten – men med et naturligt tidstab.
Knap en time tog det at reparere den chrome-farvede 458, som siden kørte videre med gode omgangstider. Dog ramte uheldet igen for et par timer siden, da en drivaksel og dele af ophænget skulle skiftes.
Bedste dansker i det samlede klassement er dermed Anders Fjordbach, som i Black Falcon Porsche #44 ligger P14 samlet og toer i 997-klassen for Porsches Cup-racere.
Perfection Racing Europe har også haft en begivenhedsrig nat, og har trods småproblemer været i front i SP3-klassen. Med en time igen ligger de dog toer, fire omgange efter den førende Ginetta G50 efter en ledning i hjulkassen var revet over og måtte udskiftes i pitten for kort tid siden.
Racing Divas i BMW 320D #90 ligger trods sammenstød i løbets indledningsfase etter i deres klasse, hvor de med og dansk/hollandske Natasja Smit Sø har gode chancer for at forsvare deres 2013-sejr i klassen.
Også AD Racing / Team K-Rejsers Renault Clio #106 (foto) er i front i deres klasse med søsterbilen med #107 noget efter på omgange – men fortsat en flot toer i A2-klassen.
Roland Poulsen er i skrivende stund i bilen i Sorg Rennsports BMW M3, der nu ligger treer i A5-klassen.
Stadler Motorsports Porsche 997 gT3 R er i front sammenlagt efter ualmindeligt stabil kørsel.



