Mere end nogensinde har F1-kalenderen været interessant for danskerne – og nu har FIA efter seneste World Motorsport Council i Paris bekræftet, hvordan Formel 1 køres næste sæson, hvor Kevin Magnussen som bekendt kører for McLaren Mercedes.
Tre Grand Prixer er fjernet fra den kalender, FIA fremlagde i september – det planlagte GP i New Jersey, Mexicos nye forsøg samt Koreas GP, der er taget ud af kalenderen efter fire år i det fine selskab. Økonomiske problemer er angiveligt årsagen til, at arrangørerne ikke kan afvikle løbet på Korean International Circuit.
Ændringerne bringer antallet af GP’er i 2014 ned til 19, og de seneste ændringer får også konsekvenser for datoerne for især de sidste løb. Abu Dhabis Grand Prix (foto) rykker fra oktober til ultimo november og lukker dermed F1-sæsonen 2014. Brasiliens GP skulle have afsluttet efter den oprindelige kalender.
F1-kalenderen 2014:
| 16/03 | Grand Prix of Australia |
| 30/03 | Grand Prix of Malaysia |
| 06/04 | Grand Prix of Bahrain |
| 20/04 | Grand Prix of China |
| 11/05 | Grand Prix of Spain |
| 25/05 | Grand Prix of Monaco |
| 08/06 | Grand Prix of Canada |
| 22/06 | Grand Prix of Austria |
| 06/07 | Grand Prix of Great Britain |
| 20/07 | Grand Prix of Germany |
| 27/07 | Grand Prix of Hungary |
| 24/08 | Grand Prix of Belgium |
| 07/09 | Grand Prix of Italy |
| 21/09 | Grand Prix of Singapore |
| 05/10 | Grand Prix of Japan |
| 12/10 | Grand Prix of Russia |
| 02/11 | Grand Prix of USA (Austin) |
| 09/11 | Grand Prix of Brazil |
| 23/11 | Grand Prix of Abu Dhabi |



