Sebastian Vettel følger op på fornemste vis på en imponerende 2009-sæson med at tage årets første pole position. Red Bull Racing-køreren starter foran tilbagevendte Felipe Massa og Ferrari-kollega Fernando Alonso.

– Det er en stor overraskelse. I vintertests vidste ingen, hvor vi var, der var fire teams, der var tætte, men ikke noget tydeligt svar. Vi fik ikke kørt så meget i dag, som vi ville, men vi havde en god bil, og kval gik godt, så jeg er klart glad for at være på pole. Det er en god følelse, siger polesitter Sebastian Vettel.

– Tillykke til Sebastian, der gjorde det godt. Det er dejligt at være tilbage og køre race og være midt i actionen. Jeg har forberedt mig selv, har testet og kørt gokart, og når man tænker på, hvor vi var i sidste sæson, så er det en god sæsonstart. Det er godt for teamet og for gutterne, at vi starter sådan. Jeg er meget positiv, vi er toer og treer, så vi er – med, siger Felipe Massa.

– Det er svært at læse noget ud af forskellen, det er en meget lang omgang, og det er meget varmt, så det er svært at køre en omgang uden fejl eller problemer. Men vi har set hele weekenden, at tiderne er meget tætte, så det er ok. Vi har en stærk og konkurrencedygtig bil i både kval og race, tror jeg, siger Fernando Alonso, der var et halvt sekund efter Vettel.

Lewis Hamilton er firer foran Nico Rosberg, der dermed gør bl.a. danske tabloidaviser til skamme, da han starter to pladser foran Michael Schumacher. Ind i mellem de to Mercedes GP-kørere klemmer Mark Webber sig. Regerende mester Jenson Button er otter, mens Kubica og Sutil runder top 10 af.

Ude af den sidste kvalifikation var blandt andet de to Williams-kørere, hvor Rubens Barrichello for første gang var bedre end unge Nico Hülkenberg. Brasilianeren starter som nummer 11, mens tyskeren er 13.

Største skuffelse stod nok Jaime Alguersuari, der ikke kom videre fra Q3, mens Timo Glock i Virgin var bedst blandt de nye.

Resultatet af kvalifikationen til Bahrains Grand Prix 2010

Pos.   Kører Team Q1    Q2    Q3
1   Sebastian Vettel RBR-Renault 1:55.029    1:53.883    1:54.101
2   Felipe Massa Ferrari 1:55.313    1:54.331    1:54.242
3   Fernando Alonso Ferrari 1:54.612    1:54.172    1:54.608
4   Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:55.341    1:54.707    1:55.217
5   Nico Rosberg Mercedes Benz GP Ltd 1:55.463    1:54.682    1:55.241
6   Mark Webber RBR-Renault 1:55.298    1:54.318    1:55.284
7   Michael Schumacher Mercedes Benz GP Ltd 1:55.593    1:55.105    1:55.524
8   Jenson Button McLaren-Mercedes 1:55.715    1:55.168    1:55.672
9   Robert Kubica Renault 1:55.511    1:54.963    1:55.885
10   Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:55.213    1:54.996    1:56.309
11   Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:55.969    1:55.330  
12   Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:55.628    1:55.653  
13   Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:56.375    1:55.857  
14   Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari 1:56.428    1:56.237  
15   Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:56.189    1:56.265  
16   Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:56.541    1:56.270  
17   Vitaly Petrov Renault 1:56.167    1:56.619  
18   Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:57.071    
19   Timo Glock Virgin-Cosworth 1:59.728    
20   Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:59.852    
21   Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 2:00.313    
22   Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 2:00.587    
23   Bruno Senna HRT-Cosworth 2:03.240    
24   Karun Chandhok HRT-Cosworth 2:04.904    

Foto: Mark Thompson/Getty Images