Mesterskabet var allerede en realitet, og før sidste løb i ADAC GT Masters var udmeldingen fra den unge danske racerkvinde da også, at hun nu kunne køre uden pres – og forhåbentligt runde sæsonen af med et godt resultat.

Og det blev det. Christina Nielsen vandt sammen med Kuba Giermaziak i Gentleman-klassen og tog samlet en niendeplads i finaleløbet på Oschersleben. Dermed indkasserede hun også point til det samlede resultat. Det var femte sejr i sæsonen for den 21-årige dansker i Farnbacher-teamet.

Vindere af løbet blev igen Frank Kechele og Dominik Schwager i Ford GT – duoen, som også vandt lørdagens løb. Samlet mester blev Diego Alessi og Daniel Keilwitz i Callaway Corvette.

Læs Christina Nielsens reaktioner efter titlen var en realitet.