Tom Kristensen kommer til fjerde VM-afdeling denne weekend med et sundt polster i VM-stillingen efter triumfen på Le Mans.

Sammen med Allan McNish og Loïc Duval skal den nidobbelte Le Mans-vinder forsøge at udbygge dén føring på Sao Paolos udfordrende bane. Autódromo José Carlos Pace, tidligere kendt som Interlagos, er en klassiker i Grand Prix-sammenhæng, men relativt ny i WEC. Sidste år triumferede Toyota på banen, med hidtil har der stået Audi R18 på alt.

Og tyskerne kommer til Sao Paolo med den kortere version af R18 e-tron quattro, da banelayoutet ikke passer til langheck-versionen, der debuterede på Spa-Francorchamps tidligere i år.

– Banen ved Interlagos er på en måde en klassisk motodrom, der har ændret sig til en moderne bane. Sidste år viste vores teamchef Reinhold Joest, hvordan banen så ud, da han stadig kørte race selv. Som kørere kan vi rigtigt godt lide banen. Den har alt: hurtige og langsomme sving, blinde kurver, ned ad bakke og op ad bakke, krydret med mange bremsezoner. Det bliver en stor udfordring foran et publikum, der er utroligt entusiastiske.

Husk, du kan følge løbet både via Audi TV og via FIA WEC’s livestream fra klokken 17.00 søndag – find linket her.