Denne weekend kommer ADAC GT Masters tilbage efter sommerpausen og fredag blev der kørt to kvalifikationer, en til lørdagens løb og en til søndagens løb.
I den første kvalifikation var de to danskere i bilerne. Michael Christensen er i sin første deltagelse i klassen siden 2011 og deltager i Porsche 911 GT3 R #8 Tonino powered by Herberth Motorsport. Porsche-køreren havde hurtigste tid med tre minutter tilbage da Diego Alessi kørte på banen igen og udnyttede den koldere bane til at sætte hurtigste tid for Callaway Competion i Corvette Z06.R GT3. Christina Nielsen, også i Porsche men for Farnbacher Racing, satte en tid der rakte til nummer 22.
Top fem i kvalifikation 1
1. Diego Alessi (Callaway Competition-Corvette Z06.R GT3), 1:25,920 mins
2. Michael Christensen (Tonino by Herberth Motorsport-Porsche 911 GT3 R), +0,144 sec
3. Simon Knap (DB Motorsport-BMW Z4 GT3), +0,152 sec
4. Andreas Wirth (Callaway Competition-Corvette Z06.R GT3), +0,333 sec
5. Maximilian Buhk (Polarweiss Racing-Mercedes Benz SLS AMG GT3), +0,419 sec
22. Christina Nielsen (Farnbacher Racing-Porsche 911 GT3 R) +2,026 sec
Det gik dog noget bedre for Farnbacher Racing i anden kvalifikation, da Christina Nielsens medkører – Sean Edwards – kvalificerede bilen ind som nummer tre. Igen var det en bil fra Callaway Competition, der var hurtigst. Denne gang med Jeroen Bleekemolen som chauffør. Michael Christensens medkører, Robert Renauer kvalificerede bilen ind som nummer ni i kvalifikationen.
Top fem i kvalifikation 2
1. Jeroen Bleekemolen (Callaway Competition-Corvette Z06.R GT3), 1:25,650 mins
2. Dominik Baumann (PIXUM Team Schubert-BMW Z4 GT3), +0,164 sec
3. Sean Edwards (Farnbacher Racing-Porsche 911 GT3 R), +0192 sec
4. Christian Hohenadel (Callaway Competition-Corvette Z06.R GT3), +0,289 sec
5. Jörg Müller (PIXUM Team Schubert-BMW Z4 GT3), +0,314 sec
9. Robert Renauer (Tonino by Herberth Motorsport-Porsche 911 GT3 R), +0,398 sec
Løbene starter klokken 12:15 både lørdag og søndag.



