Lewis Hamilton var i særklasse hurtigste mand i kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix på Silverstone. Mercedes AMG Petronas-køreren var eneste mand under 1:30, da han på sidste flyvende omgang kørte 1:29,607.

Det var knap et halvt sekund bedre end teamkammerat Nico Rosberg, der ellers havde været hurtigste mand i de to sidste træninger. Sebastian Vettel slog teamkammerat Mark Webber til tredjepladsen, selvom australieren har et særdeles varmt forhold til den britiske bane, hvor han vandt sidste år.

Paul di Resta og Daniel Ricciardo er på femte- og sjettepladsen to af weekendens absolutte overraskelser. Særligt Ricciardo ser ud til at være vågnet op oven på nogle gode løb til teamkammerat Vergne, præcis på samme tid, som Red Bull Racings Mark Webber har annonceret F1-stop næste år.

Adrian Sutil fulgte Force India-teamkammerat di Resta med syvendepladsen foran Romain Grosjean, der udkvalificerer Kimi Räikkönen. Fernando Alonso lukker top ti i en skuffende kvalifikation for Ferrari. Begge Scuderia-kørere var i problemer allerede i Q1, hvor de røg med til anden kval med hiv og sving. Men Massa faldt for tidsgrænsen i Q2 med 12. bedste tid efter en mindst lige så skuffet Jenson Button.

Resultatet af kvalifikationen til Storbritanniens Grand Prix:

      Q1 Q2 Q3
1 Lewis Hamilton Mercedes 1:30.995 1:31.224 1:29.607
2 Nico Rosberg Mercedes 1:31.355 1:31.028 1:30.059
3 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:31.559 1:30.990 1:30.211
4 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:31.605 1:31.002 1:30.220
5 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:32.062 1:31.291 1:30.736
6 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:32.097 1:31.182 1:30.757
7 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:32.002 1:31.097 1:30.908
8 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:31.466 1:31.530 1:30.955
9 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:31.400 1:31.592 1:30.962
10 Fernando Alonso Ferrari 1:32.266 1:31.387 1:30.979
11 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:31.979 1:31.649
12 Felipe Massa Ferrari 1:32.241 1:31.779
13 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:32.105 1:31.785
14 Sergio Perez McLaren-Mercedes 1:31.953 1:32.082
15 Nico Hulkenberg Sauber-Ferrari 1:32.168 1:32.211
16 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:32.512 1:32.359
17 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:32.664
18 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari 1:32.666
19 Charles Pic Caterham-Renault 1:33.866
20 Jules Bianchi Marussia-Cosworth 1:34.108
21 Giedo van der Garde Caterham-Renault 1:35.481
22 Max Chilton Marussia-Cosworth 1:35.858