Toro Rosso bekræfter nu, at de fra 2014-sæsonen kører med Renault-motorer.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse.

Dermed skifter det italienske Red Bull-juniorteam Ferraris motorer ud med de franske, der har været del af Red Bull Racings succeser siden 2007.

Renault bliver dermed langsigtet motorpartner for begge teams og leverer V6-motorer og KERS fra og med den kommende sæson.

Ferrari har leveret motorer til Toro Rosso siden 2007-sæsonen.