Indtil nu i sæsonen er der ikke noget hold eller nogen kører, der for alvor har domineret i Formel 1, og det er derfor meget åbent i kampen om sejren i Bahrian. Den 5,4 kilometer lange bane, er en af de nyere baner, og er derfor tegnet af Herman Tilke.

Da holdene ikke har har meget tid til at komme med opdateringer til deres biler, må Ferrari dog nok betragtes som små favoritter. Holdet fra Italien og kørerne på holdet har da også en ret god statisk på banen til at bakke det op. Der har været kørt otte GP på banen. Ferrari har vundet de fire (Schumacher 2004, Massa 2007+2008, Alonso 2010), mens Alonso også vandt i 2005 og 2006 da han kørte for Renault. Ferrari Teamchef Stefano Domenicali vil dog ikke udråbe dem til favoritter.

– Vi er endnu ikke på det niveau vi skal være i kvalifikationen, men det er svært at vurdere vores konkurrenter, fordi vi ikke har set et hold dominere i de tre løb indtil nu. Det er klart, at nogle af vores rivaler er meget stærke, og vi er nødt til snart at matche dem i kvalifikationen. Det er nemlig kun ved at sikre de bedste pladser på griden, at vi bedst kan udnytte vores race pace. Hvis man starter fra fronten, kan man også bedre passe på dækkene.

Netop dækkene, og især soft-dækket var det store samtaleemne i Kina, fordi de kun kunne holde det meget få omgange. Før sæsonen fortalte Pirelli, at løbet i Bahrain skulle bruge soft og hard dækkene. Den beslutning har de dog lavet om, så det nu bliver medium og hard dækkene. Måske et meget godt valg til banen i Bahrain.

– Det er en af de mest krævende baner for dækkende, mest på grund af de høje temperaturer. Vi forventer omkring tre stop pr. bil. En af de store udfordringer ved at køre løb i Bahrain, er at det er meget svært at forudse hvordan banen udvikler sig. Det afhænger af, hvor meget sand der blæser henover banen. Ud fra det vi så sidste år, vil der være god mulighed for forskellige strategier i løbet, som enda kan tillade kørere ikke at kvalificere sig så god, for så at indhentet det tabte i løbet, fortæller Paul Hembery, Pirellis motorsportschef.

Første træning køres fredag kl. 9, og anden træning kl. 13. Lørdag er der træningen kl. 10, inden kvalifikation kl. 13. Grand Prixet køres søndag kl. 14. Husk, at Saubers Esteban Gutierrez bliver sat fem pladser tilbage på startgriden og Mark Webber bliver rykket tre pladser tilbage. Begge to fordi de var skyld i et sammenstød i sidste weekends Grand Prix i Kina.

Sidste år vandt Sebastian Vettel foran Raikkonen og Grosjean

Se spilforslag på tipsomtips.com