Lotus Kimi Räikkönen kørte hurtigste omgang på den sidste dag til Jerez-testen – en dag der bød på både drama og afbrydelse.

Med en omgangstid på 1:18.148 var Kimi Räikkonen fredag den hurtigste kører. Kun få  hundrededele efter Lotus-køreren lå Formel-talentet Jules Bianchi fra Force India, der i dag leverede sit teams hurtigste tid i løbet af hele ugen. Räkkönen fik på sin anden dag i bilen kørt et testprogram, der resulterede i væsentligt flere omgange nemlig 83 af slagsen.

Efter en times test og kun to installationsomgange kom der røg fra Pedro del la Rosas Ferrari – efter at den mindre brænd var slukket blev raceren bugseret tilbage til pitten. Årsagen var problemer med gearkassen, og mekanikerne måtte arbejde på højtryk for at få Ferrarien ud senere på dagen. Trods formiddagens dramatik, så fik Pedro del la Rosa kørt 51 omgange i løbet af eftermiddagen, og Ferrari kunne sætte et punktum for en god test på Jerez.

Over middag blev banen lukket i en time, fordi en curb var blevet beskadiget, og måtte repareres. Af samme årsag blev eftermiddagens test forlænget med en halv time.

Lewis Hamilton havde sin andendag i Mercedes-raceren, og han fik kørt 145 omgange. Så trods Mercedes problemfyldte start på testen i Jerez, så fik teamet de sidste to dage tilbagelagt knapt 300 omgange.

Sergio Perez havde sin anden hele dag i McLaren-raceren efter han var ude for første gang i onsdags. Mexicaneren har kørt sine testprogrammer igennem, og tilbagelagt 179 omgange på sine to dage i raceren.

Formel 1-debutanten Luiz Razia fra Marussia leverede på sin sidste dag i raceren den bedste tid for sit team i løbet af Jerez-testen – brasilianeren og Max Chilton er dog få hundrededele fra hinandens tider.

Resultatet af sidste dag på Jerez:

1.  Kimi Raikkonen         Lotus           1m18.148s

2.  Jules Bianchi          Force India     1m18.175s  + 0.027

3.  Sebastian Vettel       Red Bull        1m18.565s  + 0.417

4.  Esteban Gutierrez      Sauber          1m18.669s  + 0.521

5.  Jean-Eric Vergne       Toro Rosso      1m18.760s  + 0.612

6.  Lewis Hamilton         Mercedes        1m18.905s  + 0.757

7.  Sergio Perez           McLaren         1m18.944s  + 0.796

8.  Valtteri Bottas        Williams        1m19.851s  + 1.703

9.  Pedro de la Rosa       Ferrari         1m20.316s  + 2.168

10.  Charles Pic            Caterham        1m21.105s  + 2.957

11.  Luiz Razia             Marussia        1m21.226s  + 3.078

12.  Paul di Resta          Force India     1m23.435s  + 5.287