Efter Petter Solberg mistede sin plads i Fords WRC team i 2012, har der været mange spekulationer om hvad den tidligere VM-vinder skulle lave i 2013. Nu har Petter Solberg selv offentliggjort at han i år gør comeback i rallycross sporten.
Petter startede sin motorsports karriere i rallycross i 1992 og vandt i 1995 og 1996 det norske mesterskab i Supernational klassen i en Volvo 240. Når Petter i år gør comeback bliver det i en Citroën DS3 Supercar, som er under opbygning i Sverige. Den +550 hk stærke motor leveres fra engelske Julian Goodfrey Engineering som også havde ansvaret for Sverre Isachsens EM vinder Ford Focus motor 2009-2011.
Når Petter Solberg i år stiller til start, bliver det med hans eget team og det forventes at Petter kører hele FIA European Rallycros Championship serien. Serien har i år fået IMG som promotor (som også står bag VM Speedway serien) og det forventes at den nye serie vil tiltrække flere kendte kørere.
Udover den europæiske serie, forventes Petter Solberg også at stille op i den amerikansk baserede “X Games” serie, der i år består af 4 løb i både amerika og europa.

FIA “RX” European Rallycross Championship 2013:
31-01.04. Lydden Hill Race Circuit, Wootton GREAT BRITAIN
27-28.04. Pista Automovel de Montalegre, Montalegre PORTUGAL
25-26.05. Nyirad Motorsport Centrum, Nyirad HUNGARY
08-09.06. Tykkimaen Moottorirata, Kouvola FINLAND
15-16.06. Lankebanen, Hell NORWAY
06-07.07. Höljesbanan, Höljes SWEDEN
31-01.09. Circuit de Loheac, Loheac FRANCE
14-15.09. PS Racing Center, Greinbach AUSTRIA
21-22.09. Estering, Buxtehude GERMANY
‘X Games 2013’:
18-21.04 Foz do Iguaçu, BRA
16-19.05 Barcelona, SPA
27-30.06 Munich, GER
01-04.08 Los Angeles, USA



