Halvvejs i 24H Dubai er der fortsat tæt kamp i toppen af klassementet, og dansker-kvartetten i Porsche #51 har avanceret.
Den tidligere Formel 1-kører Mika Salo bragte først Ferrari #16 op andenpladsen, og sidenhen har hans teamkollega Lorenzo Case overtaget føringen i 24H Dubai. BMW #24 med Claudia Hürtgen, Jörg Müller og Dirk Müller havde tidligere føringen, men er nu på andenpladsen. Mercedes #1 lå længe som nummer fire, men har nu bragt sig op i top3 igen. Placeringerne i top-5 skifter hyppigt, så alt er fortsat tæt og åbent i toppen af feltet.
Aftenen har budt på færre uheld, men kort før klokken 01:00 lokal tid (22:00 dansk tid) skete der en kollision på start-mål langsiden mellem #144 og #30. Uheldet gav en Code60-periode på 45minutter på grund af megen oprydning – begge kørere slap uskadt fra hændelsen.
Jan Andersen i Aston Martin #145 er fortsat bedste dansker med P25 samlet og P3 i SP3-klassen – han har været oppe som P2 i sin klasse, og kæmper med BMW #141 for at tage andenpladsen tilbage. Dansker-kvartetten i Porsche #51 har avanceret én plads til P5 i 997-klassen.
HM Motorsport #97 har desværre måtte bruge en del tid i pit på at udbedre mekanisk defekt. Perfection Racing #151 havde tidligere på aftenen et uheld, hvor deres kører Philippe Horowicz røg en tur i betonen – det betyder desværre, at 24H Dubai er slut for deres vedkommende. Der kommer mere om det i en artikel for sig her på Racemag.
Attempto-teamet i Porsche #26 med Nicki Thiim har ikke oplyst, at de har trukket sig ud, men de holder fortsat i pit efter den mindre motorbrand i løbets første time.
Alle danskernes placeringer efter 12. time kan ses under nedenstående top 5.
Top 5:
1. #16 Ferrari 458 Italia GT3: 283 omg.
Carvalho-Case-Cioci-Salo.
2. #24 BMW Z4 GT3: + 1.271
AI Faisal-Binladen-Müller-Hürtgen-Müller.
3. . #1 Mercedes SLS AMG: 282 omg – 1:31.396
Al Qubaisi-Schneider-Bleekemolen-Edwards.
4. #2 Mercedes SLS AMG GT3: 281 omg – 2:00.529
Al Qubaisi-Afanasiev-Simonsen-Knap-Jans.
5 #15 Aston Martin Vantage GT3: 280 omg – 3:42.059
Yu-Fuijii-Turner-O’Young-Mücke
Danskernes placeringer:
25. Aston Martin #145 – Jan Andersen, P3 i SP3-klassen.
36. Porsche #51 – Donnerstag, Holden, Larsen og Raldorf, P5 i 997-klassen.
56. Renault Clio #104 – Martin Gøtsche, P7 i A2-klassen.
70. Porsche #46 – Roland Poulsen, P7 i 997-klassen.
73. Citroen #97 – JH Hansen, Hagedorn og JE Hansen, P8 i A2-klassen.
75. Aston Martin #151 – Kim Holmgaard, P12 i SP3-klassen – udgået.
80. Porsche #26 – Nicki Thiim, P14 i A6-klassen.



