Når den nye Concordeaftale bliver underskrevet, så vil FIA præsident Jean Todt gerne have, at Formel 1-teamsene begynder at diskutere en fremtidig plan angående omkostningskontrol, og det er noget som præsidenten tager meget seriøst.

– Vi må gøre tingene skridt for skridt. Jeg er fortaler for at reducere omkostninger, forbedre showet og implementere nye teknologier, fortæller Todt til Autosport.

– Nu kan vi se, at vi er på rette vej når det drejer sig om at få etableret arbejdsgrupper, rådgivende strategier og F1 kommissionen, og for mig handler det om at det bliver behandlet indenfor disse grupper.

Jean Todts helt store område drejer sig om chassis og motorer. Der bliver ønsket at indføre Ressource Restriction Agreement (restriktioner på omkostninger red.) og Todt er ikke i tvivl om, at han og FIA har midlerne til at kunne tilpasse en sådan aftale.

– Det vil være unfair at have en omkostningskontrol på et chassis og så udelade motorerne. Vi er nødt til at inkludere motorerne, men for øjeblikket er de stadig et fortsat diskussionsemne.

– Når vi er nået til enighed om motorsituationen skulle vi gerne være klar med et forslag for 2014, og med vores nye grupper for 2013 sæsonen, skulle vi gerne kunne holde planen.

– Så det bliver ikke noget med et team der er for, og et team der er imod. Hovedparten vil være i stand til at lede sporten i fremtiden, slutter FIA præsidenten.