Michael Schumacher har modtaget en grid penalty for hans påkørsel af Jean-Eric Vergne. Han rykkes ti pladser tilbage på gridden til næste løb i Japan.

Løbets race-stewards besluttede at straffe Michael Scumacher for den voldsomme påkørsel  af Toro Rosso-køreren – begge kørere udgik i øvrigt.

Blandt løbets race stewards i Singapore var Tom Kristensens teamkollega Allan McNish.

Michael Schumacher selv har dog indikeret, at uheldet kunne være på grund af mekaniske problemer med Mercedes-raceren.

– Jeg bremsede men nedbremsningen var ikke så kraftig som den normalt ville være, og jeg kunne ikke undgå at køre ind i bilen foran mig. Vi må finde ud af, hvad der skete, udtalte Michael Schumacher på Mercedes egen hjemmeside.

FIA lægger i sin afgørelsen vægt på, at en lignende episode er sket tidligere i sæsonen for Schumachers vedkommende, idet han i påkørte Bruno Senna i Spanien. Derfor tildeles tyskeren en grid penalty,  hvor han rykkes ti pladser tilbage til løbet på Suzuka.