Jenson Button tog sejren på Spa-Francorchamps i et løb, der bød på en dramatisk start og flere overraskelser.

McLaren-raceren med Button kom godt fra start, men bag ham skete der et stort uheld. Allerede i første sving var der en kollision mellem Romain Grosjean og Lewis Hamilton, og det resulterede i en lettere flyvetur til franskmanden. Fernando Alonso og Sergio Perez blev uforskyldt ofre for uheldet, og måtte som McLaren- og Lotus-køreren allerede udgå efter få meter.

Kamui Kobayashi måtte en tur i pit, og dermed var hans chancer udspillet. Et ærgeligt udfald for Sauber-teamet, der ellers havde haft en god kvalifikation.

Da løbet gik i gang igen, så havde især Nico Hülkenberg og Michael Schumacher lukreret på den kaotiske start, og kom hurtigt op bag Kimi Räikkönen på andenpladsen.

Sebastian Vettel kæmpede sig op igennem feltet fra sin startplacering som nummer ti. Tyskeren overhalede blandt andet sin teamkollega Mark Webber. Midtvejs i løbet kæmpede han og Schumacher en tæt duel. Efter pitstop faldt Schumachers Mercedes dog nogle placeringer tilbage.

Toro Rosso-teamet var også blandt overraskelserne på Spa, da Jean-Eric Vergne og Daniel Ricciardo tog henholdsvis en ottende og niendeplads.

Nico Hülkenberg var som de fleste andre på en to-stops-strategi, og Force India-raceren endte som nummer fire. Et flot resultat af teamet, der har danske Jakob Andreasen som chef-ingeniør.

Jenson Button og McLaren lykkedes med deres et-stop-strategi, og kunne tage sejren. Sebastian Vettel fik andenpladsen og Kimi Räikkönen tredjepladsen. De tre kørere haler dermed ind på Fernando Alonso i kørernes VM, da spanieren ikke fik point i dag på grund af uheldet i starten. Ferrari-køreren fører fortsat og har 164 point, Sebastian Vettel er nu nummer to med 140 point foran Mark Webber med 132 point og Kimi Räikkönen med ét point mindre. Verdensmesterskabet er dermed fortsat åbent med hele otte løb tilbage.

Resultatet af det belgiske Grand Prix:

1 Jenson Button McLaren-Mercedes Vinder
2 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault +13.6 secs
3 Kimi Räikkönen Lotus-Renault +25.3 secs
4 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes +27.8 secs
5 Felipe Massa Ferrari +29.8 secs
6 Mark Webber Red Bull Racing-Renault +31.2 secs
7 Michael Schumacher Mercedes +53.3 secs
8 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari +58.8 secs
9 Daniel Ricciardo STR-Ferrari +62.9 secs
10 Paul di Resta Force India-Mercedes +63.7 secs
11 Nico Rosberg Mercedes +65.1 secs
12 Bruno Senna Williams-Renault +71.5 secs
13 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari +1 Lap
14 Vitaly Petrov Caterham-Renault +1 Lap
15 Timo Glock Marussia-Cosworth +1 Lap
16 Charles Pic Marussia-Cosworth +1 Lap
17 Heikki Kovalainen Caterham-Renault +1 Lap
18 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth +1 Lap
Ret Narain Karthikeyan HRT-Cosworth +15 Lap
Ret Pastor Maldonado Williams-Renault +40 Laps
Ret Sergio Perez Sauber-Ferrari
Ret Fernando Alonso Ferrari
Ret Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
Ret Romain Grosjean Lotus-Renault