Thomas Raldorf og Advan Cup vinderen fra 2010 køreren Anders Majgaard er gået sammen om at deltage i langdistancemesterskabet i Thailand.
Det Thailandske mesterskab køres over tre løbsweekender og løbene er seks timer hver gang. Første løb som får deltagelse af de to danskere køres 3.-4. august i år.
Klassen har et reglement, hvor der køres i biler op til 1500ccm, og de må maksimalt være syv år gamle. Thomas Raldorf og Anders Majgaard kommer til at deltage i en Honda City.
Jet Black Racing som Anders Majgaard kører for, vil også få deltagelse af Thomas Raldorf til udvalgte løb, men hvilke er endnu ikke offentliggjort. Læs mere om det senere på sommeren her på Racemag.
I forrige weekend opnåede Thomas Raldorf en sjetteplads og andenplads, da Thailand Touring Car Championship sæsonen 2012 blev skudt i gang. Dermed indtager danskeren nu fjerdepladsen i mesterskabet.



