USA’s GP på den nye Circuit of the Americas i Austin, Texas og Bahrains GP er fortsat at finde på F1-kalenderen for 2012.
Det er nu bekræftet fra World Motor Sport Council (WMSC) efter onsdagens møde i New Delhi.
Senest har det ellers forlydt, at USA’s GP først blev 2013, efter arrangørerne af løbet i Texas ikke havde betalt Bernie Ecclestone som aftalt.
Den seneste uro i Bahrain med bombesprængning nær Storbritanniens ambassade har heller ikke lagt låg på frygten for endnu en aflysning af løbet i emiratet.
Nogle af de øvrige ændringer lyder blandt andet, at kørere, der afviger fra ideallinjen for at forsvare sig, ikke må køre tilbage i linjen igen.
En anden ændring i reglementet lader kørere, der er en eller flere omgange bagud, overhale safetycar og slutte til bag i feltet – en ændring, der kan forhindre, at dueller i toppen bliver forpurret af langsommere kørere, der skal overhales med en omgang.
Der indføres også igen en tredages test midt på sæsonen – en test, der er stærkt tiltrængt for især rookies i F1.



