Selvom Fernando Alonso er faldet hurtigt til hos Ferrari er det alligevel noget af en udmelding der kom fra Ferraris teamets chef for nylig. Stefano Domenicali udtalte til Autosport at han mente at Fernando Alonso uden tvivl var den bedste kører i F1 lige nu, men også at han på nogle måder er bedre end Michael Schumacher – på trods af at han hjembragte hele 5 mesterskaber til Ferrari.
“For mig er Fernando den bedste i øjeblikket – jeg kan se en masse ligheder mellem ham og Michael (Schumacher), en kører som har lavet sit kapitel i historiebøgerne. Men på nogle områder er Fernando endnu bedre – f. eks den hurtighed hvormed at han har fundet sig til rette i teamet og blev en ledende figur. Michael var en del langsommere om at finde sig til rette.” – udtalte Domenicali.
Fernando Alonso blev efterfølgende bedt om en kommentar og glæden for Ferrari er helt sikkert gensidig.
”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, bortset fra at jeg følte mig hjemme med det samme i teamet. Det er svært at gentage hvad Schumacher opnåede, men det er lang tid siden og tiden er en anden nu. Men når det er sagt, som oplever jeg i øjeblikket de bedste år i min karriere og jeg ser frem mod de næste år med stor optimisme. ”
Domenicali var dog ikke færdig med at rose sine kørere og Felipe Massa fik også et par ord med på vejen.
”Det er helt sikkert ikke nemt at være teamkammerat med en som Fernando – men det bør være en motivation, og ikke en undskyldning. Det er af vital betydning at Felipe yder sit maksimale og gør han det så er han også en del af teamet de næste halvanden år”.
Alonso tilføjede ” Jeg føler mig meget privilegeret i at køre Ferrari og ikke mindst at vide at jeg vil fortsætte med det indtil 2016 i hvert fald. Jeg er meget tilfreds med at have Massa som teamkammerat, vi fungerer og arbejder godt sammen.”
Adspurgt om hvad han mente om kommentarer fra Vettel og Hamilton om at de ikke ville udelukke en dag at køre for Ferrari fortsatte han.
”Det er der intet underligt i, ikke mange racerkørere drømmer ikke om at køre for Ferrari. Nogen siger det åbent – andre ville aldrig indrømme det offentligt. Men lige meget hvem der bliver sat i den anden bil vil det ikke være et problem for mig – ej heller hvis det var Hamilton.



