Dansk/britiske Emil Bernstorff holder fortsat fast i toppe af ADAC Formel Masters efter anden afdeling.
Den unge teenager med bopæl i England og Dannebrog på hjelmen er to point efter tyske Sven Müller, der har overtaget føringen efter to sejre i weekenden.
Der var dog også en anden dansker, Dennis Lind (foto), der markerede sig helt fremme i weekenden på Sachsenring. Roskilde-køreren blev firer i første løb, femmer i andet og toer i tredje løb.
Bernstorff hentede også en andenplads, men måtte nøjes med en femte- og en fjerdeplads i de øvrige løb.
Kean Kristensen viste god fart og kunne have taget et podie, hvis ikke det var for uheld. Den unge dansker, der har den kommende hybrid-kører i Le Mans, Casper Elgaard, som coach, måtte nøjes med en 12. plads, en 10. plads og en DNF.
Den fjerde dansker i serien, Christina Nielsen, er fortsat uden point.
Stillingen i Formel ADAC Masters efter to afdelinger:
1 Müller, Sven / GER 110
2 Bernstorff, Emil / GBR 108
3 Wehrlein, Pascal / GER 96
4 Markelov, Artem / RUS 45
5 Farnbacher, Mario / GER 42
6 Lind, Dennis / DEN 40
7 Nissany, Roy / ISR 36
8 Schmidt, Jeffrey / SUI 34
9 Kristensen, Kean / DEN 31
10 Buhk, Maximilian / GER 20
– Nielsen, Christina /DEN –


